Det skal du tænke over, når du køber børne overtøj

Familie
Familie
14/03/2022

Det skal du tænke over, når du køber børne overtøj

Familie
Familie
14/03/2022
Udvalget af overtøj til børn er enormt, og det kan være utrolig svært at finde ud af hvad du skal være opmærksom på, når du køber børne overtøj. Man vil altid gerne sikre, at ens børn får det bedste og overtøjet er især vigtig når det kommer til udendørsaktiviteter.  Udover overtøj, er fodtøj, vanter samt huer til baby og børn selvfølgelig også en væsentlig del af udendørs garderoben, som man bør have styr på. 

Årstiden

Først og fremmest er årstiden et vigtigt parametre. Ja, det lyder måske banalt, men vejret i Danmark er utrolig skiftende og man kan sagtens både støde på kolde, tøre sommerdage og lune, våde efterårsdage. Derfor er det altid en god ide, uanset årstid, at have mulighed for at vælge imellem noget varmt og mindre varmt overtøj at give børnene på.

God bevægelighed

Overtøjet skal først og fremmest være funktionelt. Børn elsker at lege udendørs, og overtøjet skal naturligvis ikke være en begrænsning. Tænk derfor over, at overtøjet skal give mulighed for stadig at tumle, lege, klatre og løbe. En denimjakke er eksempelvis ikke særlig nem at bevæge sig i. Gå efter strækbare materialer, og undgå at overtøjet sidder for tæt. 

Undgå kemi 

Børn har hudkontakt med deres overtøj, og derfor er materialet også vigtigt. Meget overtøj indeholder skadelig kemi, som mindre børn er mere modtagelig overfor. Gå efter overtøj, som er miljømærket og ikke indeholder tungmetaller og flour. 

Vælg gode og slidstærke materialer

Kvaliteten af materialet har en væsentlig betydning for holdbarheden. Overtøj til børn udsættes for lidt af hvert, og derfor er det en god ide at skrue lidt op for kvaliteten, så du er sikker på overtøjet kan klare mosten. Til de mindre børn, som også sidder ned udendørs, kan du finde termobukser, flyverdragter osv. Med forstærkning, som gør materialet mere slidstærkt på udsatte områder.