Sådan gør du dit hjem forårsrent

Hjem
Hjem
23/02/2022

Sådan gør du dit hjem forårsrent

Hjem
Hjem
23/02/2022
Foråret nærmer sig med hastige skridt, og det betyder for mange at hjemmet står overfor den årlige forårsrengøring. Når solen begynder at skinne gennem ruderne, afløsere den desværre også, at det er ved at være tid til en grundig rengøring forskellige steder, som man normalt ikke tænker på hen over vinteren. Om vinteren kan det nemlig være svært at lufte ud, og med regn og slud slæber man en masse skidt med ind i hjemmet. Derfor er en grundig forårsrengøring en oplagt mulighed for, at få hjemmet til at stå knivskarpt igen.

Start med en grundig oprydning

Det er altid lettere at gøre rent, hvis din bolig er ryddet op. Start fra en ende af, sorter dine ting og pak vintertøjet og støvler væk. 

Få vasket vinduerne

Herefter kan du starte med alle vinduerne, som højst sandsynligvis ikke er blevet rengjort udvendigt vinteren over. Start din vinduespudsning udefra, og tag dem så indvendig bagefter. Nypudsede vinduer er en sand fornøjelse, og du kan nu sidde og nyde en kop kaffe, mens du kigger ud på den spirende have.

Nå ud i alle afkroge

Forårsrengøring handler i høj grad om at nå ud i alle afkroge af boligen. Tag et rum af gangen, start oppefra og bevæg dig ned. Brug gerne noget tid på at gennemgå køkkenskabe og flytte møbler, så du kan komme helt til bunds. Du kan med fordel lade rengøringen strække sig over et par dage. Efter en grundig forårsrengøring, kan du vedligeholde det med en klud og  støvsugning en gang om ugen. Husk også at skift håndklæder og sengetøj. Du kan finde et stort udvalg af alt håndklædepapir, sæbe, overflade desinfektion og meget mere her.    

Luft ud 

Med de varmere temperaturer, har du endelig mulighed for at få luftet ud i hjemmet. Frisk luft giver et sundt indeklima og du kan med fordel gøre det 5-10 minutter tre gange dagligt.  Selvom forårsrengøring lyder som et stort projekt, og også godt kan være det, er det det hele værd i sidste ende. Du kan nu endelig læne dig tilbage, nyde dit hårde arbejde og et hjem der er langt mere indbydende og lækkert end før.