Sådan vasker du cykeltøj
Træning
Træning
27/10/2022

Sådan vasker du cykeltøj
Træning
Træning
27/10/2022
Ligesom alt andet tøj skal cykeltøj selvfølgelig også vaskes. Som regel vil cykeltøj være gennemblødt af sved efter en enkelt cykeltur. Det kan også være, at det er fyldt med diverse skidt. Derfor vælger mange at vaske deres cykeltøj efter hver cykeltur.
Når du skal vaske dit cykeltøj, er det en god idé at følge vaskeanvisningerne i tøjet. Derudover findes der gode råd, der hjælper dig med at forlænge tøjets levetid. Find flere gode råd her.
Gode råd til vask af cykeltøj
At vaske cykeltøj er på ingen måde svært. Men det kan alligevel være rart at få flere gode råd med på vejen. Her finder du tips til vask af cykeltøj:- Sørg for, at du altid følger tøjets vaskeanvisninger.
- Det er en god idé at vende vrangen ud på tøjet, inden du vasker det.
- Cykeltøj bør vaskes ved 30 grader. Derudover bør du ikke vaske tøjet med mere end 800 omdrejninger. Er der tale om svedtøj, kan dette sagtens blive vasket ved en højere temperatur.
- Du skal ikke bruge din tørretumbler, når du skal tørre cykeltøjet. I stedet bør du gøre brug af et tørrestativ. Du kan også bruge en tørresnor, når tøjet skal tørres.
- Du kan eventuelt anvende vaskemiddel, der er lavet til sportstøj.





