Er weekenden med veninderne endnu ikke planlagt? Læs med her og få idéer til en dag fyldt med selvforkælelse

Selvom det altid er hyggeligt, når der er god tid til veninderne – eller vennerne – er der nu engang nogle ting, der er sjovere at lave end andre. Hvorfor eksempelvis ikke planlægge en dag fyldt med dejlig selvforkælelse, når nu muligheden byder sig for at gøre det i det bedste selskab? Læs med her og få inspiration til, hvad i kan lave sammen som vennegruppe. Der er masser af gode og sjove muligheder.

Styr på neglene 

Manicure og lækker neglelak er en glimrende måde at forkæle sig selv på. Når man putter neglelak på har man – modsat med makeup – et resultat, der kan holde i lang tid efterfølgende. Særligt hvis I investerer i rigtig god kvalitets neglelak, hvad I sikkert vil sætte pris på i tiden lige efter. Neglelak fås i alverdens farver, og der er i den grad mulighed for at eksperimentere og være kreative. I det hele taget giver neglepleje en fantastisk følelse, og I kan for eksempel vælge at købe ting såsom en neglepude eller neglepensler. Der er mange muligheder, og I vil helt sikkert få en rigtig hyggelig dag ud af det fælles projekt.

Shopping med kaffe pit stop 

Ud over manicure og neglelak er shopping også altid et hit – særligt når man finder noget man kan bruge. I kan eventuelt starte dagen med at spise brunch og aftale tre items I hver især skal på udkig efter. På den måde bliver det også nemmere at spejde efter ting til hinanden. Det føles næsten som at give en gave, når man finder det perfekte par bukser eller en virkelig fed t-shirt til sin gode ven eller veninde. Og så endda en gratis gave. Shopping er en hyggelig fælles aktivitet, og mon ikke I har fortjent at forkæle jer selv lidt. Heldigvis findes der mange prisklasser, og selv hvis der ikke er råd til de helt store udskejelser, er vinduesshopping jo også en mulighed – om end det er sjovere at gå hjem med en fyldt shoppingpose.

En hel dag med wellness 

En anden god klassiker er wellness. Der findes masser af muligheder inden for området. Eksempelvis kan i overveje en dag i spabadet eller en omgang tiltrængt massage. Hvis I ikke har mange penge, kan I også holde ‘hjemme-wellness-dag’. Så kan I købe ind af ting såsom ansigtsmasker eller lækre sæber. I kan ligefrem kombinere det med at lægge neglelak og lave manicure. Så vil I gå forfriskede fra dagen i både krop og sind.