Formålet med screeningen er, at finde og behandle eventuelle forstadier til livmoderhalskræft, inden de udvikler sig til kræft. Forstadierne udvikler sig langsomt over 10-15 år. Forstadier er ikke kræft, selvom celleforandringer kan være forstadier til kræft. Hvis forstadierne ikke bliver behandlet i tide, så går de hen og udvikler sig til kræft. Screeningen blev gradvist indført i 1960'erne og har siden da vist sig at være en god forebyggelse mod livmoderhalskræft.
Undersøgelsen
Hos den praktiserende læge bliver der taget en celleprøve fra livmoderhalsen med en lille børste. De fleste kan mærke prøven, men det er ikke noget, der gør ondt. Når undersøgelsen er færdig, bliver celleprøven sendt til et laboratorium. Her bliver nogle prøver undersøgt i mikroskoper for at se om der er celleforandringer. Andre prøver bliver undersøgt for HPV-infektion. Diverse former for udstyr til laboratorier og lægepraksiser kan man finde ved at
klikke her.
Svaret på prøven kan man enten se via e-boks eller sundhed.dk, medmindre man har aftalt andet med lægen. Hvis resultatet ikke har vist sig at være helt positivt, kan du anbefales en opfølgende prøve eller yderligere undersøgelse hos en gynækolog. Dette taler man med sin læge om, så man kan tilrettelægge det videre forløb.
Hvis prøven skulle gå hen og vise lette celleforandringer eller HPV-infektion, kan man blive anbefalet en ny undersøgelse efter 6-12 måneder. Dette varierer dog alt efter, hvad det er, de finder frem til. Nogle kan også blive tilbudt yderligere undersøgelser. Hvis prøve derimod viser svære celleforandringer vil man altid blive henvist til en gynækolog, så man kan få foretaget en kikkertundersøgelse.
Kikkertundersøgelse tager omkring 10-15 minutter. Undersøgelsen er til for at se på livmoderhalsens overflade og for at tage små prøver af vævet og en ny celleprøve. Efter omkring 2 uger vil man få svar fra prøverne. Her får man at vide om celleforandringerne skal fjernes ved en kegleoperation, hvor man fjerner et kegleformet stykke omkring kanalen i livmoderhalsen - deraf navnet. Man kan derved forhindre forstadierne i at udvikle sig til kræft.