Køb de rigtige briller at svømme med

Hvor meget udstyr har man egentligt brug for, når man vil svømme?

Umiddelbart, intet overhoved. Du kan sagtens svømme som gud har skabt dig. Men medmindre du er overbevist nudist, får du nok ikke ret megen glæde ud af det. Er du til svømmekonkurrencer af den ene eller anden art, har du slet ingen chance uden det rigtige udstyr.

Udover en god svømmedragt der giver dig bevægelsesfrihed til at glide uhindret igennem vandet, får du også brug for svømmebriller. Både til banesvømning og ude i det åbne vand. Uden briller er nu nemlig så godt som blind i vandet. Du kan sagtens se enden for banen, eller linjen, men du kan ikke se dine konkurrenter godt nok til at kunne vurdere deres position i forhold til dig selv.

Nogle gange er det centimeter der afgør forskellen mellem at vinde og at tabe. En ekstra kraftanstrengelse i den rigtige sekundbrøkdel kan afgøre kampen til din fordel. Og der har du brug for at se situationen for at kunne vurdere den rette timing.

Forskellige briller til forskellige formål

Der findes mange former for træning og konkurrencer og til hver findes der specialiseret udstyr. Til banesvømning findes der specielle briller, både til sprint og langdistance. Svømmer du i åbent vand, er det nogle helt andre briller du har brug for. I åbent vand stævner kan dine konkurrenter være hvor som helst, ikke bare i banen ved siden af dig, 1½ meter væk.

Der har du brug for briller som giver dig 180 grader udsyn, også i grumset vand. Derfor er ikke kun pasformen, men også den optiske kvalitet afgørende. Til banesvømning skal du bruge en slags briller, til triatlon til gengæld har du brug for Tri briller.

Til konkurrencer skal brillerne også skal have mindst mulig modstand. De skal lukke tæt, og ikke rykke sig en millimeter, fra startspring til anslag. Og så skal de heller ikke dugges til.

Det bedste udstyr giver dig de bedste chancer

Er du konkurrence- eller motionssvømmer, ved du godt at der findes forskellige briller. Til træning skal du bare bruge noget det holder vandet ude af øjnene. Når du opholder dig i klor- eller saltvand i op til flere timer, har dine øjne brug for beskyttelse. Hvis det sker at du taber brillerne en gang imellem, eller de løber fuld med vand, er det irriterende men så heller ikke mere.

I en konkurrencesituation er det noget helt andet. Der er det kun få minutter hvor øjnene skal beskyttes. Til gengæld er den optiske kvalitet af brillerne vigtig. Du skal kunne se så godt som muligt, både under og over vand. Og brillerne skal holde indtil du er kommet i mål! Taber du brillerne, eller løber de fuld, har du næsten ingen chancer for at vinde.

Det er derfor vigtigt at du ikke går på kompromis med kvaliteten af dit udstyr.