Er du i julehumør? Planlæg en julefrokost for dine venner

Går du allerede nu og lader så småt op til december og jul? Der er noget helt særligt over december måned, fordi de fleste er i godt humør og julestemning. Hvis du ikke kan vente til jul, kan du bruge tiden på at planlægge en fed julefrokost for dine venner.

Der er nemlig ingen december uden en festlig julefrokost. Men hvordan planlægger du sådan en?

Invitér dine venner til din julefrokost

Når du skal i gang med at planlægge din julefrokost, kan du først og fremmest finde ud af, hvor mange du vil invitere. Det er nemlig afgørende for meget af den resterende planlægning.

Desuden kan du sende en invitation af sted til dine venner. Det kan du gøre elektronisk, men du kan også gøre lidt mere ud af det og lave nogle fysiske invitationer. Du kan f.eks. finde nogle julekort og skrive en invitation på dem.

Hvis du vil sørge for, at der med sikkerhed kommer en festlig stemning til din julefrokost, kan du skrive i din invitation, at alle skal komme udklædte. Hvis alle kommer klædt ud i julekostumer, kan du være helt sikker på, at det bliver en festlig julefrokost.

Hvis du selv leder efter et kostume, kan du finde et sjovt julemandskostume her.

Sammensæt den perfekte julemenu

Der er ingen julefrokost uden en masse god mad. Maden er en kæmpe hovedrolle til en julefrokost, så det er vigtigt at få den på plads som noget af det første. Du skal finde ud af, hvad du gerne vil servere for dine venner.

Hvis du vil gøre det mere overskueligt, kan du skrive alt ned på et papir. På den måde kan du lettere danne dig et overblik. Når du sidder med listen over retter, du gerne vil lave, kan du samtidig skrive en indkøbsliste.

Hvis du synes, det bliver for meget at stå for det hele selv, kan du i stedet sige til alle dine venner, at de skal tage hver deres ret med. Hvis du gør det på den måde, kan alle være med til i fællesskab at skabe aftenens menu.

Gå ikke ned på festlig julepynt

Når du inviterer til lige netop en julefrokost, skal du selvfølgelig ikke gå ned på julepynt. Når du pynter op, er det med til at understrege aftenen tema. Det er langt lettere at komme i julehumør, når der er pyntet op med julepynt.

Du kan pynte op med søde juleservietter, stearinlys, julenisser, julekugler, lyskæder og julestjerner. Det kan næsten ikke blive for meget, når det er lige netop en julefrokost, du skal holde.

Arrangér en hyggelig underholdning

Selvom det helt sikkert ikke er noget problem at holde godt gang i snakken og den festlige stemning, når du og dine venner er samlet, kan du alligevel godt arrangere en lille underholdning. Hvis du vil lave noget underholdning, kan du f.eks. lave en pakkeleg, forberede nogle forskellige selskabslege eller lave din helt egen julequiz.