Slip for det hårde arbejde ved din webshop

Der hører meget med til driften af en webshop, og man kan nemt glemme noget. Pludselig er en vare udsolgt, og du har glemt at bestille nye. Til gengæld har du 10 kasser stående, som du ikke aner, hvad der er i.

Lyder det bekendt? Så skal du læse med her. Her kan du nemlig få den lette løsning på alle dine lagerproblemer. For du kan sagtens slippe for at bakse med Europaller, lagerstatus og lagerplads.

Med et lagerhotel til webshop kan du læne dig tilbage og slappe af – sådan næsten da. Der er trods alt stadig mange ting ved den daglige drift, som du er nødt til at tage dig af. Men lagerstyring behøver ikke være en af dem.

Lagerhotellet står for alt fra modtagelsen af varer til afsendelse af ordrer til kunderne; de tager sig endda af eventuelle returforsendelser. Og så har de styr på dit lager. De ved, hvor alting er, det er opbevaret sikkert (sandsynligvis sikrere end hos dig) og du kan hele tiden følge med i, hvor mange produkter du har på dit lager.

Når kunden afgiver en ordre på din webshop vil både du og lagerhotellet blive underrettet. Du skal ikke foretage dig noget, mens lagerhotellet plukker, pakker og afsender ordren – også her får du underretninger undervejs.

Hver gang der går varer ind eller ud af dit lager, vil du få besked, så du har overblik over din lagerstatus.

Selvfølgelig koster det lidt at outsource lagerstyring, men du sparer nogle timers arbejde, som kan bruges et andet sted. Og det er ikke frygteligt dyrt, for du betaler kun for den plads, du skal bruge. Uanset, om du har brug for en enkelt hyldemeter eller opbevaring af Europaller.

Med andre ord er der masser af grunde til at vælge et lagerhotel.